For 10 år siden havde Lundbeck den halve indtjening af hvad der er tilfældet for nærværende. Målt på indtjening per aktie. I dag – 10 år senere er indtjeningen mere end fordoblet per aktie. Til gengæld er aktiekursen halveret. Giver det mening?
Tjah. Det gør det vel. I hvert fald hvis man lige erindrer, at det som tiltrækker investorerne er en stor og forventet fremtidig vækst. Og i styrkeforholdet mellem vækst/prisfastsættelse er der ingen tvivl om hvem der ”vinder” duellen på kort sigt. Det gør momentum/vækst eller en forventet vækst. Med flere længder.
Tilbage til Lundbeck. Der er lidt mere til den historie. For med til billedet hører også at børsnoteringen netop var sket 6 måneder før årsskiftet i juni 1999. 8 måneder før aktiemarkederne generelt kom ud for en meget grim og langvarig nedtur.
Nuvel. Selv i forhold hertil er det en dramatisk udvikling, at indtjeningen er mere end fordoblet og aktiekursen set i forhold til emissionsniveauet er faldet dramatisk. Men meget er jo ændret. Og lidt eller noget er der jo om det.
For 10 år siden var der udsigt til en pæn eller endog meget pæn vækst i salget af antidepressiver. En rigtig vækstdriver. Og som tiden går. Eller gik, blev tiden og denne forretning stadig mere succesfuld – men også mere moden.
Hvis det drejer sig om en stor vin er modningsprocessen normalt et aktiv. Når det derimod drejer sig om en forretning, hvor væksten falder og en virksomhed bliver mere moden, er der kursmæssigt ofte meget mindre at glæde sig over.
Det er de klar over i Lundbeck. Eller investorerne er i det mindste meget klar over det. I hvert fald er det det som investorerne bekymrer sig om. Det er væksten der driver værket. Og ikke mindst aktiekurserne……
