”Det skete i de dage”, fristes man næsten til at recitere et berømt udsagn. Lige 6./9. marts 2009 var der, hvor de amerikanske/globale aktier og herunder også de danske af slagsen kursmæssigt bundede ud.
Usikkerheden dengang var meget stor. Og det er den jo egentlig stadigvæk! I hvert fald med hensyn til, hvordan økonomien kommer til at se ud, når stimulanserne på et tidspunkt i en vis udstrækning skal om ikke trækkes tilbage, så dog modereres.
Der er sket rigtig meget på 12 måneder. Økonomien er blevet stabiliseret. Takket være en snarrådig indgriben fra især centralbankerne. Virksomhederne har reageret. I de fleste tilfælde rigtigt med at tilpasse sig de ”nye” markedsvilkår.
På aktiemarkederne er der også sket rigtig meget. De danske aktier er steget med ca. 75%. Det amerikanske S&P 500 indeks er steget med 66%, men de tyske aktier er gået frem med et afkast på 60%. På 12 måneder!
Det er lidt som om investorerne nu tænker, at jo mere aktierne stiger; jo mindre er risikoen! Og hermed er der igen sådan lidt skismaet mellem udviklingen i risikoen og oplevelsen af risikoen.
Jeg tror fortsat der er lidt mere i de globale aktier for helåret 2010. Mindre i Danmark. Mere i Europa. Lidt mindre i USA og fortsat langsigtet et godt potentiale i Asien. Konkret er mine forventninger yderligere 5-7% plus/minus det som den globale investor må leve med af udsving fra den amerikanske USD. For som jeg tidligere har nævnt, så er den globale investor på godt og ondt eksponeret i netop udviklingen i USD.
På den korte bane er jeg dog lidt nervøs. Fordi de udfordringer der ligger lidt længere ude. I 2011 og fremad på et tidspunkt bliver aktuel og i hvert fald et tema for aktiemarkedet.
For nærværende er Grækenland, statsgældproblematikker og gældsætning. Og ikke mindst økonomiske reformer, som meget vel kan mindske rådighedsbeløbene hos nogle ikke noget større tema hos aktieinvestorerne. Men det kan det jo blive….
