Vi bruger det ofte når vi går på indkøb. Når vi sidder og surfer internettet rundt og tyndt for at finde frem til gode tilbud. Fordi nettet har systematiseret prissammenligninger på en måde som ikke tidligere var muligt. Vi finder ”god værdi til pengene”.
Vi leder efter god værdi. Og jo længere vi leder og jo flere ”salgskilder” vi har afsøgt, jo mere sikre er vi på at vi har fundet det bedste tilbud i form af pris, kvalitet, levering, sikkerhed, etc. Jo mere vi øver os, jo mere komfortable bliver vi. Vi er grundige. Er det også sådan på aktiemarkedet?
Når det gælder aktier er sammenhængen langt sværere. Og i hvert fald langt sværere for investorerne at fordøje. For det er de ”kedelige” og ”billige” (lav pris i forhold til indtjening) aktier, der langsigtet giver de højeste afkast. Hvordan kan det så være at netop de billigste aktier, ikke tiltrækker flere investorer?
Det kan synes som et mysterium. Men er det i og for sig ikke. Det handler om at om at ”den gennemsnitlige rationelle investor” enten ikke findes, eller er meget usynlig. Jeg har tidligere flere gange skrevet om, at det som driver kurserne på dagen næsten udelukkende er styrkeforholdet mellem skuffede og indfriede forventninger. Og kun i meget lille udstrækning tager udgangspunkt i hvad der er billigt og endnu vigtigere: I den efterfølgende periode vil havde det bedste afkast.
Forskellen er den tidsmæssige dimension. Og ikke mindst, at investorerne gerne vil være med på det som er ”hot”. Som der er ”gang” i. Hvor kurserne hopper op og ned. Frem for at være investor i noget som stille og roligt laver en meget solid værdiakkumulering. Der er ”ingen tid at spilde. Time is money”!
”Det stille investorliv” er for mange ganske enkelt for kedeligt. Selskaberne er ikke i rampelyset. Der er kun få overskrifter. Og disse overskrifter er ikke særlig ”spændende” forstået som ”kurstriggers”. Den der lever stille lever skidt, synes at være tesen. I det generelle tilfælde er det helt forkert.
Rent galt – eller skulle jeg snarere sige rent godt – bliver det hvis man yderligere inddrager risikoaspekter. Det vil sige de udsving der er i de ”kedelige” virksomheders overskud fra år til år kontra de ”galopperende” selskabers udsving. Og ikke mindst de kursbevægelser, som disse udsving giver.
Internettet har skabt mange gode ting. Men internettet har også medført en overdreven fokusering på ”her-og-nu investering”, fordi informationer flyver rundt. Og ikke mindst fordi analyser får meget voldsomme overskrifter. Og det har i hvert fald betydet en generelt kortere investeringshorisont. Og denne tidsmæssige fokusering på det ”korte sigte”, kan meget vel gå ud over det langsigtede afkast.
Utroligt, at selv aktier skal have underholdningsværdi for at slå igennem i dagens Danmark… Per, hvor går jeg hen, hvis jeg gerne vil investere i den case, der gemmer sig her? Altså de kedelige og derfor oversete og undervurderede aktier. Kunne man forestille sig “Jyske Invest Gaaab”?
Hej Anders
Tak for din kommentar
Det er ikke kun i Danmark, at investering i ”kedelige” aktier har svært ved at finde fodfæste og vinde indpas. Det er i høj grad et internationalt fænomen. Og det giver jo globale investeringsmuligheder.
Nu er det ikke i sig selv en attraktion at være ”kedelig”. Nogle sammenligner det med at investere efter ”value” eller ”værdi” princippet. Altså at man får god værdi for pengene. Imidlertid er der en række forhold, som man yderligere skal tage sig i agt for. Eksempelvis hvor store selskaberne er, for at investorerne trods alt har en vis ”bevægelsesfrihed” med hensyn til mulighed for at komme ind og især ud. Ikke mindst i perioder, hvor alle vil ud på samme tidspunkt.
På den måde tror jeg, det er svært kategorisk at give en nagelfast opskrift på, hvad man som investor skal gøre. En af mulighederne er at foretage internationale søgninger på baggrund af virksomhedernes størrelse (markedsværdi), historiske udvikling, osv. Noget som både er tidskrævende og kræver adgange til specielle databaser eller egenudviklet søgesoftware.
Mit budskab går i den henseende mere på, at det med investering handler om at tage det roligt. At ”mode-investering” defineret som det der er mest ”varmt” lige nu, altså er behæftet med mindre gevinstmuligheder, end investorerne tror. Og altså at for de store og velrenommerede selskaber, så er det sådan, at man i det generelle tilfælde (og der findes naturligvis undtagelser), skal blive mere interesseret i at investere, jo lavere nøgletallene bliver.
I den henseende er Vestas både et godt og et mindre godt eksempel. Mindre godt idet forudsigelsen af det fremtidige cash flow, som er vigtig for prisudviklingen, er behæftet med en større usikkerhed end det, som normalt karakteriserer ”kedelige” eller i den henseende attraktive aktier. ”Godt” (for det fremtidige afkast), idet stemningen er blevet stadig dårligere i takt med kursfaldene og de langsigtet mere attraktive nøgletal.
Med venlig hilsen
Per Hansen