Det arbejdes der på nu med nye reguleringer men bankerne piver højlydt. Men det er den eneste vej, de kan ikke selv finde ud af det.

Sjovt nok har bankerne nu fået travlt med at stille krav til deres kunder om både det ene og andet for at få lån eller nedbragt det, men de har fortsat meget svært ved at kikke indad i egen butik og få ryddet op i den (omkostningsreduktioner ville klæde dem).

Så der skal laves en skrappere regulering af bankerne og konkurrencen indbyrdes skal øges markant.

Så er der Grækenland – når deres økonomi kun fylder 2-3% i EU, så kan det virke noget mærkeligt at de kan skabe så megen uro på finansmarkederne. Men det er vel en naturlig reaktion på manglende beslutsomhed hos politikerne. Problemet “Grækenland” har kørt alt for længe og det skaber mere og mere nervøsitet. Grækerne skulle forlængst have haft besked på at enten følger de aftale eller også ryger de ud. Det ville have dannet skole for andre lande i samme suppedas og dermed et signal til finanmarkedet. Det er helt sort at det ikke er sket for længst og det ligner situationen med bankerne, politikerne snorksover fordi de ikke handler men blot taler og taler. Det sidste skaber en masse uro.

Erfaringerne siger at når en boble er sprunget som den vi har været vidne til på ejendomsmarkederne og den for hastige kreditudvikling vi så i 2004-2007, kan tilpasningen tage lang og længere tid end forventet og længere end håbet. 3-5 år med ekstraordinære lave renter a la nu, vil sikkert om ikke reparere så afbøde en del af de negative ting på ejendomsmarkederne. I givet fald vil krisen så til den tid have varet 10 år og det føles jo som evigheder.

Med hensyn til politikere tror jeg det er vigtigt at skelne mellem politik og økonomi. Politikerne taler til deres vælgere og ikke til økonomien. Sidstnævnte sker kun når der ikke er andre udveje. Det er kun her der bliver lavet langtidsholdbare løsninger. Det er bl.a. derfor vi ser udfordringerne i kølvandet på valg i Grækenland/Frankring. Politikerne skal sige tak for stemmerne med “populære” gaver, som der dog ingen finansiering er til.

Jeg er nervøs for at vi kommer til at fortsætte i vækstmæssigt slæbegear i en periode på nogle år i det mindste i Vesteuropa. Udfordringerne er strukturelle. Europæiske banker mangler kapital. Der er krav om en mindre gearing (mindre låntagning). Arbejdsmarkedsreformer skal vedtages og indføres og man skal vænne sig til en anden og ny virkelighed. Denne tilpasning tager tid. Og tid er ikke det som investorerne har mest af.

For aktiemarkederne er i det mindste en af de vigtige ting, at ovenstående ikke er eller i det mindste ikke burde være nyheder. En række virksomheder og mange investorer er ikke kommet sig over 2008 granatchokket. Det ses bl.a. i polariseringen mellem aktier og statsobligationer (tyske og danske 10 årige renter på 1,35-1,45 %) og indenfor gruppen af aktier, hvor de cykliske selskaber i en del tilfælde fortsat ligger 20-50 % under 2008 niveauet. Eller endda det som er værre.

Forhåbentlig går det ikke helt så galt endda.

Med venlig hilsen
Per Hansen

Har du selv et bud på hvornår krisen er overstået eller toppet ?

Hørte et godt bud i dag, og det er, at krisen vil forsvinde når politikerne er mindre synlige end de er i dag, politisk støj skaber usikre forbrugere og investorer ?

“Det mest sandsynlige er fortsat efter min mening at året slutter med højere aktiekurser globalt set. Potentialet er fortsat størst i EM Asien og – desværre vil nogen måske sige – noget mindre i Danmark”.

Jeg sætter mine penge på, at du tager fejl igen!

Elliottwave Rules…

Køb og behold har været en god taktik og strategi for udvalgte selskaber. Men jo ikke i det generelle tilfælde (Stort set samtlige aktieindeks ligger lavere end de gjorde ved den seneste top for 4-5 år siden. Så hvis man kan finde de sande vindere og så beholde dem er det jo i sagens natur en god ide. Desværre er det sværere end som så at spotte vinderne og dermed dem som man skal satse på.

Med venlig hilsen
Per Hansen

Dette være ikke skrevet for at fornærme min rådgiver.

Tak for dit indspark på bloggen. Dine tanker er yderst relevante og noget som optager eller i det mindste burde optage de fleste hvis ikke alle investorer. Det inspirerer mig til at vende tilbage med nogle observationer som jeg mener er værd at holde øje med på næste blog indlæg om et par dage. Jeg kan ikke stille dig en udtømmende liste i udsigt, men komme med indikatorer som jeg finder interessante.

Jeg vil dog allerede nu gerne “røbe” at det er svært at tøjle investorer. Og derfor bliver vi næsten altid overraskede over hvor store udsvingene kan være. Det handler i den henseende meget om det rationelle vs. det følelsesmæssige og hvad investorerne gør i pressede situationer i såvel opad som nedadgående retning.

Med venlig hilsen
Per Hansen

Mit spørgsmål til dig er, hvad vi overså fra et 2007-perspektiv. Kurserne var høje, det kunne alle vel se. Var der andre indikatorer, som man kunne have brugt til at sige: “Så er det nu jeg skal ud”? (OK, jeg kender godt svaret: Nej, det var der ikke, for selv eksperter som dig så ikke finanskrisen komme.)

Lad mig spørge på en anden måde: Hvad kendetegner generelt de perioder i historien, hvor vi har nået en top og står over for et større fald? Er der nogen tendenser i det omkringliggende samfund, der går igen? Jeg har selv bemærket, at når nogen begynder at tale om, at de økonimiske naturlove er sat ud af kraft – så er den gal! Men er der andre typiske indikatorer, som gennem tiderne har vist sig at være interessante at holde øje med?